lørdag den 28. februar 2015

Howdy Y'all.






Vi har forladt staten Texas og er nu kommet til New Orleans, Louisiana. I Texas nåede vi både at besøge San Antonio, Austin og Houston. Texas er stor! Virkelig stor!
Vi fik selvfølgelig set Alamo og Riverwalk i San Antonio. Vi fik også smagt frituremad på Hard Rock med udsigt til floden, som I kan se på det første billede. Desværre er vi ramt ind i en dårlig-vejr-periode for det sydlige USA! Så vi har igen fundet vinterjakkerne frem og pakket sommertøjet væk. Det er lidt øv! For det meste i Texas, som vi har set, har været udendørs.
Efter San Antonio kørte vi til Austin. Vi boede på et mega hyggeligt hostel! Vi fik rigtig BBQ en aften. Vi fandt også rugbrød i en helsebutik. Som I kan se på nr. 2 billede, så ligner det næææsten et dansk middagsbord. Vi nød RIGTIG meget en rugbrødsmad! Desværre måtte vi betale 4$ for 7 skiver rugbrød! Austin er kendt for deres vilde natteliv, så selvfølgelig fik vi også prøvet det. Vi begge var vilde med Austin!
Vores sidste stop i Texas var Houston. Sikke en skuffelse for Signe og jeg. Vi havde svært ved at finde ud af hvad man egentlig kunne se. Vi fandt dog et dejligt kagested, hvor vi fik Red velvet cake og macarons. MOMS! Den anden dag vi var i Houston, kørte vi til Galvaston. Desværre var det meste vinterlukket, men vi fik alligevel prøvet noget seafood med udsigt ud til den Mexicanske Golf.
Vi siger tak til Texas for al dens gode mad, som vi fik prøvet :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar